Vedtægter

For

Lørslev Vandværk A. m. b. a.

 

Selskabet er stiftet pr. 1/1 - 2009 ved overdragelse af aktiver og passiver fra I/S Lørslev Vandværk, der blev grundlagt 1936.

 

 

§ 1.

1. Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er: Lørslev Vandværk A.m.b.a.

2. Selskabet har hjemsted i Hjørring Kommune.

 

 

§ 2.

Formål.

1. Selskabets formål er, i overensstemmelse med den til enhver tid gældende vandforsyningslov, og det for vandværket fastsatte regulativ, at forsyne ejendomme indenfor vandværkets forsyningsområde med godt og tilstrækkeligt vand.

2. At varetage medlemmernes interesser i vandforsynings spørgsmål, samt deraf afledte forhold.

 

 

§ 3.

Medlemmer.

1. Enhver der har tinglyst adkomst til fast ejendom i forsyningsområdet, kan blive medlem af selskabet

2. For ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder, er det ejerne af de enkelte ejerlejligheder, der er medlem, med mindre andet er tinglyst på ejendommen.

 

 

§ 4.

Medlemmers rettigheder.

1. Selskabets medlemmer har ret til at blive forsynet med vand på de vilkår, der er fastsat i det af kommunen fastsatte regulativ.

2. Ved indmeldelse udleveres vedtægter regulativ og gældende takstblad.

 

 

§ 5.

Medlemmers forpligtigelser og hæftelser i øvrigt.

1. For enhver af selskabets forpligtigelser, hæfter medlemmerne alene med den i selskabet indskudte kapital

2. Ethvert medlem indtræder med alle de rettigheder og forpligtigelser, der fremgår af vandværkets regulativ og takstblad herunder betaling af anlægsbidrag, samt af nærværende vedtægter.

3. Såfremt et medlem overdrager sin ejendom, er medlemmet — ved dødsfald medlemmets bo — forpligtiget til at drage omsorg for, at den nye ejer indtræder i medlemmets forpligtigelser overfor selskabet.

4. Når selskabet modtager meddelelse om ejerskifte, og evt, gæld til selskabet er afviklet, ophører medlemmets rettigheder overfor selskabet på overtagelses datoen.

 

 

§ 6.

Udtræden af selskabet.

1. Udtræden af selskabet kan ske ved grundens ophør som selvstændigt matrikelnummer, eller hvis ejendommen overføres til andet forsyningsområde.

2. Såfremt en grund ophører som selvstændigt matrikelnummer, afbrydes stikledningen fra forsyningsledningen og medlemmet udtræder af selskabet.

3. Ved udtræden kan der ikke udbetales eller udloddes andel i selskabets formue.

4. Ved udtræden ophører også medlemmets andel i selskabets gældsforpligtigelser.

5. Udgiften, der er forbundet med en afbrydelse af en grund, afholdes af det udtrædende medlem.

 

 

§ 7.

Levering til ikke medlemmer.

1. Institutioner — som iflg. deres natur — eller ejere af enkelte ejendomme — som iflg. særlige omstændigheder — ikke kan være medlemmer, vil mod en af bestyrelsen fastsat afgift, kunne få leveret vand.

2. Sådanne købere skal forpligtige sig til at overholde selskabets vedtægter og regulativ.

3. Det samme gælder distributionsforeninger/selskaber, der helt eller delvist dækker deres leveringspligt ved køb af selskabet.

4. Bestyrelsen fastlægger i hvert enkelt tilfælde vilkårene for sådanne leverancer.

 

 

§ 8.

Generalforsamling.

1. Generalforsamlingen er selskabets højeste myndighed.

2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts måned.

3. Indkaldelse til generalforsamlinger, såvel ordinære som ekstraordinære, sker med mindst 14 dages varsel, vt.;d. særskilt meddelelse til hvert enkelt medlem, eller ved annoncering i lokal avis, med angivelse af dagsorden.

4. Forslag skal, for at kunne behandles på ordinær generalforsamling, afgives til bestyrelsen 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.

5. Dagsorden for den ordinære generalforsamling, skal mindst omfatte følgende punkter;

5a. Valg af dirigent

5b. Bestyrelsens beretning

5c. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse.

5d. Budget for det kommende år forelægges til godkendelse.

5e. Behandling af indkomne forslag.

5f. Valg af medlemmer til bestyrelsen

5g. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen.

5h. Valg af revisorer.

5i. Valg af revisor suppleanter

5j. Eventuelt.

6. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen.

7. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, når mindst 35 af medlemmerne fremsætter forlangende herom til bestyrelsen, ledsaget af en skriftlig dagsorden.

8. i sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes inden 2 måneder efter modtagelsen af den skriftlige begæring, og dagsordenen annonceres ved indkaldelsen.

9. De på generalforsamlingen trufne beslutninger indføres i referat, der underskrives af dirigenten.

 

 

§ 9. 

Stemmeret og Afstemninger.

 

1. Hvert medlem har én stemme, uanset vedkommende ejer flere ejendomme.

2. Et medlem kan afgive stemme ved skriftlig fuldmagt.

3. Et medlem kan dog, udover egen stemme, kun afgive yderligere én stemme ved fuldmagt

4. Ethvert medlem kan kræve skriftlig afstemning.

5. Købere i henhold til § 7, har ret til at overvære generalforsamlingen og har taleret, men ingen stemmeret.

6. Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed.

7. Forslag til vedtægtsændringer kan kun vedtages, når mindst 2/3 af de stemmeberettigede er til stede, og når mindst 2/3 af disse stemmer for.

8. Er kun den anden af disse betingelser opfyldt, kan forslaget vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, med 2/3 af de afgivne stemmer, uanset antallet af fremmødte stemmeberettigede.

 

 

§ 10.

Bestyrelsen.

1. Selskabets bestyrelse består af 5 medlemmer, valgt blandt medlemmerne, for 2 år af gangen, idet der hvert år, på den ordinære generalforsamling, afgår skiftevis 2 medlemmer i lige år, og 3 medlemmer i ulige år.

2. Herudover er hvert år valgt 2 suppleanter, som ved afgang fra bestyrelsen, tiltræder efter opnået stemmetal.

3. Sådanne bestyrelsesmedlemmer indtræder idet afgåede medlems resterende valgperiode.

4. Genvalg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter kan finde sted.

5. Bestyrelse konstituerer sig selv.

6. Den er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

7. Bestyrelsen kan til varetagelse af den daglige drift, ansætte fornødent personale og ligeledes afholde de efter dens eget skøn, nødvendige udgifter til administration - reparation og vedligeholdelse, samt nyinvesteringer.

8. Bestyrelsen har ansvaret for regnskabsførelse, og opstiller årsregnskab og budget.

9. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og fører referat, der underskrives af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.

10. Bestyrelsen kan i tilfælde af overtrædelse af konkrete påbud, pålægge overtræderen en særafgift, som skal fremgå af takstbladet

 

 

§ 11.

Tegningsret.

1. Selskabet tegnes af formanden i forening med eet bestyrelsesmedlem.

2. Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom, og ved udstedelse af gældsbeviser, kræves dog hele bestyrelsens underskrift

3. Bestyrelsen kan meddele prokura.

 

 

§12.

Regnskab.

1. Selskabets regnskab. løber fra den 1/1 — 31/12.

2. Første regnskabsår løber fra 1/1 - 2009 til 31/12 - 2009.

3. Det årlige overskud, der måtte fremkomme efter forsvarlige afskrivninger og henlæggelser, kan ikke udbetales til medlemmerne.

4. Revision af regnskaberne foretages, jfr. generalforsamlingens beslutning af de på generalforsamlingens valgte revisorer.

5. Årsregnskabet underskrives af revisorerne og bestyrelsen.

 

 

§ 13.

Opløsning.

1. Opløsning kan kun_ besluttes, såfremt 3/ af stemmeberettigede stemmer for.

2. Dersom opløsningen vil kunne ske uden indskrænkning i forsynings mulighederne, f. eks. ved fusion med andet vandværk, eller ved kommunal overtagelse, kan opløsning dog besluttes efter de i § 9 angivne bestemmelser, vedrørende vedtægtsændringer.

3. Den opløsende generalforsamling træffer afgørelse om eventuelle aktivers anvendelse.

4. Et evtuelt overskud kan ikke udloddes til medlemmerne, men kan overføres til et andet selskab, der varetager samme eller lignende fon-nål som selskabet.

 

 

§ 14.

Ikrafttræden.

1. Selskabets vedtægter er fremlagt på generalforsamlingen den 25. marts, 2009.

2. Selskabets vedtægter er vedtaget på generalforsamlingen den 25. marts, 2009. 

3. De træder i kraft den. 1. januar 2009